Åh nej… Sille Mille Fantasille har spist drillebær og forandret sig til Didrik Drillepind. Med tryllefjeren digter hun drilleslutninger på alle eventyr. Nu må børnene hjælpe kamme-lege-raten og Alfelulle med at digte alle eventyrene fri for drilleri. Mon børnene også kan trylle Didrik Drillepind om til Sille Mille Fantasille igen? Det må vi håbe.
Velkommen til en interaktiv forestilling hvor de små publikummer hjælper deres nye kamme-lege-rat med at digte eventyrene gode igen. Her er der plads til at publikum blander sig! Undervejs møder de Bakkadagungbadingbadak (Kamme-lege-raten), Didrik Drillepind, Klods Hans, Den grimme ælling, trolden fra de tre bukkebruse og alfen Alfelulle.
Dato | Spillested |
22/04 kl. 14:00 | Kulturhotellet |
22/04 kl. 15:30 | Kulturhotellet |