Tales From The Trash er en yderst aktuel forestilling om slutninger, kriser og nye begyndelser. Efter tusinder af år, vågner en kvinde i en bunke affald. Man kan også sige, at hun finder sig selv begravet i den moderne civilisation. I en verden i forandring. Er hun en Vølve, en vis spåkvinde eller en gal posekone, en flygtning på flugt fra katastrofer, en forbruger, der er gået lidt for langt eller en revolutionær, som taler i tunger? Hun taler med sig selv og med os, fortæller historier og synger sange fra fortid, nutid og fremtid i en vild og overraskende tour de force med krop, stemmer, sange, tekster, elektroniske lydspor og video. En både komisk og gribende forestilling for unge.
Dato | Spillested |
22/04 kl. 18:30 | Kulturhotellet |
22/04 kl. 20:30 | Kulturhotellet |