Tone

Teater Blik

Farver i musik og musik i farver

En musikalsk teaterinstallation for de mindste børn og deres voksne, med nykomponeret og improviseret levende musik.

I en kæmpemobile i konstant forandring og bevægelse bevæger de to spillere sig rundt mellem scenografi og publikum, og rummet fyldes af musik og toner i farver, lys og lyd.

Musikken og scenografien er en fest af opfindelser som tager os med ind i musikkens og fantasiens verden, hvor man kan drømme sig til en solopgang eller en skov, en vandpyt eller en fugleflok, se sig selv i en spejling der suser forbi, og blive en af denne koncert for stemme, basklarinet og 40 farvede plexiglasplader.

Aldersgruppe: 0 - 5 år
Varighed: 30 min.

Tidspunkt: 23. april 2023, kl. 10:45

Spillested: Rønde Skole
Lokale: Pyramiden
Adresse: Skrejrupvej 1, 8410 Rønde

Opførelser

Dato Spillested
23/04 kl. 10:45 Rønde Skole
23/04 kl. 12:15 Rønde Skole